Open Close

Dansk Selskab for Ophavsret

Dinosaur eller dynamo?

 

1954 var året, hvor den første transistorradio kom i handlen, og hvor det første farvefjernsyn blev sat i produktion. Det var også året, hvor Dansk Selskab for Ophavsret blev stiftet. Men er selskabet en dinosaur i en ny verden – eller en dynamo i en tid, hvor ophavsretten aldrig har været mere relevant?

 

Asger Thylstrup: ”Det karakteriserede DSFO, at man mødtes også socialt og skabte venskaber. Og det synes jeg også er utroligt vigtigt for hele området, venskaberne mellem ophavsmændene, som jo er festlige og sjove typer – og juristerne, som kan være noget kedelige, sådan at det hele ikke stivner i bureaukrati og hårdhændet administration.”

Dansk Selskab for Ophavsret blev stiftet af en kreds af interesserede organisationer på ophavsrettens område. Formålet var, som tidligere sekretær i selskabet advokat Asger Thylstrup forklarer i sit oplæg om selskabets historie, ”at udbrede kendskabet til ophavsretten og bidrage til retsområdet”. Et formål der dengang ikke var mange andre, der beskæftigede sig med, og selskabet fik derfor stor betydning for ophavsretten – både praktisk og lovmæssigt. Som Asger Thylstrup forklarer: ”Møderne gav ophavsmænd og brugere mulighed at komme i dialog med embedsmændene, sådan at når man forberedte lovgivningsarbejdet, havde man et input direkte fra ophavsmændene og brugerne”.

Der er sket meget siden 1954. I dag er området kendetegnet af ikke bare små, men også flere store og magtfulde organisationer. Og det er ifølge professor og sekretær i Dansk Selskab for Ophavsret Jørgen Blomqvist netop på grund af den udvikling, at selskabet stadig er en vigtig brik i den fortsatte diskussion om ophavsretten og dens praktiske anvendelse:

”Vi samler alle de små interesseorganisationer, vi samler alle de store interesseorganisationer, vi samler producentorganisationerne, og vi samler brugerne. Vi samler simpelthen alle, som er interesserede i ophavsret. Selskabet har den enormt vigtige funktion, at det er et sted, hvor man kan komme med sine synspunkter, og man kan prøve kræfter med argumenterne.”

Da selskabet blev stiftet i 1954, var det også med tydelig inspiration fra Norge og Sverige, hvor lignende institutioner havde eksisteret i noget tid. I vore nabolande havde disse institutioner udfyldt et behov for at drøfte og behandle ophavsretlige problemer, og behovet var tydeligt at se i Danmark også. Som der står i paragraf 1 i vedtægterne, er formålet: “…at fremme interessen for og kendskabet til ophavsretlige og dermed beslægtede spørgsmål og bidrage til dette retsområdes udvikling.”

Ophavsretslovens praktiske anvendelse er ikke blevet lettere at håndtere siden stiftelsen af selskabet i 1954. Og derfor er behovet for fortsat at ”fremme interessen og bidrage til retsområdets udvikling” ikke mindre i dag, mener Jørgen Blomqvist:

”Medlemmerne af selskabet er ikke altid enige om, hvordan ophavsretten skal være skruet sammen. Den skal være en faktor i samfundet, men nogle medlemmer vil have en meget stærk beskyttelse, mens andre vil have en lidt svagere beskyttelse. Det gælder nok bl.a. nogle af de medlemmer, der har tilknytning til bibliotekssektoren.”

Opslutningen omkring selskabet peger da også i retning af et behov for denne fortsatte drøftelse – uafhængigt af baggrund. Dansk Selskab for Ophavsret har i dag medlemmer fra mange brancher og også fra Kulturministeriet. Og selvom selskabet ikke er et politisk selskab, er det netop det, der er styrken: at medlemmerne med deres forskellige baggrund kan mødes og diskutere emner, der kan komme til at påvirke ophavsrettens praktiske fortolkning.